17. januar 2012

Verdens Bedste Brunkager



Brunkager hører julen til, og her er den hidtil bedste opskrift jeg har prøvet. Det er en meget stor portion (ca. 2-3 kagedåser), og den kan med fordel halveres, hvis man ikke spiser så mange småkager i julen. Men de er gode at have, hvis der skulle komme uventede gæster i den glade juletid. 

Du skal bruge
  • 250 g smør
  • 125 g lys sirup
  • 250 g farin
  • 2 tsk. potaske 
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 spsk stødt nelliker
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt allehånde 
  • 60 g sukat
  • 150 g hele smuttede mandler
  • 500 g hvedemel
Smelt smør, sirup og farin ved middel varme til det er ca. 70 grader. Lad det stå og køle lidt efterfølgende. Bland hvedemel, kanel, nelliker, ingefær, allehånde sammen og tilsæt derefter sukat og mandler til hvedemelsblandingen. 

Opløs potasken i 1 spsk vand og rør det godt sammen. Bland nu det hele sammen, helst i en røremaskine, men håndkraft kan også gøre det. Dejen skal være ensartet.

Mine brunkager har jeg valgt at putte dejen i firkantede beholdere, for at få firkantede brunkager. Dette synes jeg er nemmest med denne dej, da den er lidt fedtet. 
Når du har fundet dine forme skal dejen køle helt af, hvis det skal gå stærkt, kan du putte dem i fryseren i 2-3 timer, ellers kan de ligge i køleskabet et døgns tid. 

Når din brunkagedej er kold, er det tid til at skære dem i skiver. Start med at skære dem så bredde du vil have dem, ved at skære lange stænger af den firkantede masse. Derefter skære du dem i tynde småkager (ca. 20-25 mm tykke) og ligger dem på en bageplade, de hæver ikke så der kan ligge rimelig mange på en plade. Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 9-12 minutter. Lad dem køle af inden de puttes i tætlukkede beholdere. 


Glædelig (efter) JUL (: --> Julen varer lige til Påske

Ingen kommentarer:

Send en kommentar