30. september 2012

Blåbær topping til cupcakes


Jeg kan rigtig godt lide frosting på cupcakes, men jeg synes, at de smager for meget af smør, derfor er den her frosting rigtig god, da den også indeholder æggehvider og ikke kun smør.


Til 18 små eller 10 store: 
 - 2,5 æggehvider 
 - 100 g sukker 
 - 180 g rigtig blødt smør 
 - 2 tsk vaniljesukker 
 - 100 g optøet blendet blåbær eller friske blendet blåbær

Tag smørret ud 1-2 timer før den skal bruges 
Start med at blande æggehvider og sukker sammen i en skål, der kan tåle at komme over et vandbad. Sæt skålen over vandbadet og pisk med hånden i ca. 10 minutter til sukkeret er smeltet. Tag den af varmen og hæld den evt. over i en kold skål og pisk med elpisker indtil massen er stiv, og ikke falder ud af skålen når man vender den på hovedet. 
Tilsæt smørret lidt af gangen og derefter vaniljesukkeret. 
Tilsæt til sidst blåbærerne og pisk stadig med elpiskeren til massen er dejlig smedig og fast nok til, at den ikke flyder ud på kagen. Er den for flydende så stil den på køl 30 minutter og pisk lidt igen. 

Udhul evt. kagerne så der kommer frosting ned i midten af kagen også. Og lav små dekorationer af chokolade og pynt med dem. 





Muffins med flødebolletopping


Hvad er bedre end muffin og flødebolle? Nemlig en cupcakeflødebolle. 
De bliver rigtig lækre og kan holde sig et par dage i en lufttæt beholder.

Bananmuffins
Til 18 små eller 10 store 
 - 2 æg 
 - 150 g sukker 
 - 2 tsk vaniljesukker 
 - 200 g hvedemel 
 - 2 tsk bagepulver 
 - 2 tsk kanel 
 - 2 modne bananer (moset) 
 - 100 g smør (smeltet eller becel) 
 - 100 g hakket mørk chokolade 

Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt. 
Bland hvedemel, bagepulver og kanel sammen. 
Held bananer, smør og melblandingen i æggemassen og vend det roligt i. 
Vend til sidst chokoladen i og fyld i muffinsforme. 

Bag i 15 minutter ved 200 grader. 

Flødebolletopping
 - 3 æggehvider 
 - 3 dl sukker 
 - 2 tsk vaniljesukker 
 - Kvalitets chokolade (70%)

Bland æggehvider og sukker sammen i en skål der kan tåle at komme over et varmt vandbad. Når sukkeret og æggehviderne er blandet godt sammen stilles skålen over vandbadet i ca. 10 mens man rører rundt med hånden indtil sukkeret er smeltet. 
Tag skålen af og hæld evt blandingen over i en kold skål og begynd at piske med en elpisker, indtil det er blevet til marengs, og man kan vende skålen på hovedet uden det falder ud. 
Kagerne skal være HELT kolde før man putter marengs på. Lav evt. kagerne dagen i forvejen. 
Fordel marengsen på kagerne og stil dem i køleskabet i en halv time. 
I mens smeltes chokoladen over et vandbad. Dyp derefter toppen af muffinene i chokolade og lad dem størkne i køleskabet i minimum 30 minutter før de er klar til at blive spist. 

VELBEKOMME (: 


Sund Konfekt


Jeg elsker sødt og kager. Men det betyder desværre også at man får for meget sukker og fedt. Derfor har jeg prøvet at lave disse lækre snacks uden hverken sukker eller fedt. Det eneste de består af er tørret frugt og olie.


Jeg lavede nogle med ananas og abrikoser (dem med chokoladeovertræk og kokos)
Og så lavede jeg nogle med tranebær (dem uden)
De smager rigtig godt, og slukker sukkertrangen uden man får ædeflip af slik og kage.

Ananas og Abrikos kugler 
Til ca. 20 kugler
 - 25 g tørret ananas
 - 40 g dadler
 - 25 g soltørret abrikoser
 - 25 g kokosmel
 - 1 spsk kokosolie eller en smagsneutral olie
 - 50 g mandler

Tranebær kugler 
 - 25 g tørret tranebær
 - 40 g dadler
 - 40 g kokosmel
 - 2 tsk olie
 - 50 g mandler

Det hele blendes i en foodprocessor, så den bliver til en ensartet masse.
Form dem til kugler og overtræk med god kvalitetschokolade (70 %) eller andet du har lyst til at pynte dem med.
Man kan bruge lige de tørret frugter man selv synes. Jeg skal også have lavet nogle med blåbær og nogle med mango.


13. september 2012

Chokolade cookies


Til en hyggelig aften høre der cookies og varm kakao.
Disse cookies er rigtig gode, og simple at lave (: 

Ingredienser: 40-50 cookies
- 250 g blødt smør 
- 275 g sukker 
- korn fra 1 vaniljestang 
- 2 sksk. lys sirup
- 275 g hvedemel 
- 2 æg 
- 1 tsk bagepulver
- 200 g mærk chokolade 

Skær vaniljestangen op og skrap kornene ud. Put en tsk sukker på kornene og mos det sammen med vaniljekornene så de skiller ad. 
Bland smør, sukker, vaniljesukker og sirup sammen til det er blandet. Pisk det derefter med en elpisker (eller bedst, en køkkenmaskine). 
Tilsæt derefter æggene en af gangen stadig i køkkenmaskinen. 
Tilsæt tilsidst hvedemel og bagepulver lidt af gangen i køkkenmaskinen eller mens du pisker med elpiskeren. til det her en fin lækker konsistens.

Tænd ovnen på 200 grader og læg små klatter med stor mellemrum på en bageplade, de flyder meget ud (:

Derefter bages de i 10-12 minutter til de er gyldne i kanten (:

Tomatsalsa


Hjemmelavet tomatsalsa smager bare meget bedre end det købte. Der er selvfølgelig stor forskel på de købte, som er en dressing, men den her smager rigtig dejlig friskt og lækkert 

Ingredienser: til ca. 2 personer til en omgang bruchetta 
-  4-6 tomater 
- 1 rødløg 
- 1-2 forårsløg 
- en håndfyld frisk basilikum 
- 1 chili
- ½ rød peber (valgfrit)
- 0,7 dl olivenolie 
- 1-2 fed hvidløg 
- salt og peber 
- 1-2 spsk.chilisovs (jeg bruger sød chilisovs, da jeg ikke er så vild med stærk mad) 

Fjern indvoldende i tomaterne, således det kun er det ydre af tomaterne der er tilbage. Skær dem ud i små stykker. 
Fjern kornene i chili'erne og skær dem ud i små stykker 
Skær rødpeber i små stykker
Skær basilikum, løg og forårsløg i små stykker.
Bland olivenolie, salt, peber, hvidløg og chilisovs i en lille skål og hæld det over salsaen.
Vend det rundt og det er klar til servering. Serveres straks 




Server på ristet brød som en bruchetta - LÆKKERT 

Laksetærte med grov bund


Lækker lækker tærte, som ikke indeholder hvedemel og smør :D 

Tærte bund: 
- 2 dl grahamsmel 
- 1 dl fuldkornshvedemel 
- 2 tsk. salt 
- 1 dl olivenolie 
- 0,7 dl koldt vand 

Rør det hele sammen. Den bliver en smule klistret og er ikke til at rulle ud, men skal presses ud i formen med en ske eller fingrene. Lad den stå på køl, mens du forbereder grønsagerne.

Fyld: (i den her er der følgende, men man bestemmer jo selv :D ) 
- 200 g laksefilet 
- 1 porre 
- ½ broccolihoved
- 1 rødløg 
- 2 forårsløg 
- ½ rødpeber 
- 4 (små) æg 
- 3 dl mælk 
- 1-2 fed hvidløg 
- salt, peber 
- lidt muskatnød 

Skær grønsagerne ud som du ønsker.
Fyld tærteformen med dejen, således at både bund og kant er total fyldt med dej.
Fyld grøntsagerne i formen.
Bland mælk, æg, hvidløg, salt, peber og muskatnød sammen og pisk det lidt med en gaffel.
Hæld det derefter ud over grønsagerne. (hvis du synes der ikke nok væske, så hæld lidt mere mælk på, det skader ikke konsistensen.

Bages i ovnen i ca. 40 minutter til fyldet er fast ved 200 grader :D 

VELBEKOMME (:

9. september 2012

Flettet pung


Min nye hobby er at flette tasker.
Den her er 17x10 cm og med lynlås (: 
Jeg kan lave efter ønske, hvis i ønsker noget andet.

Skrive en mail hvis du er interesseret i at købe den her, eller bestille en anden slags (: 
Har bl.a. også lavet disse:

 Håndtaske 25x12 cm med magnetlås

 Håndtaske 22x12 cm med lynlås i Lilla

Dette er en mobiltaske (;