7. februar 2012

HUE

En lille varmer i den kolde tid


Jeg begyndte at strikke en hue, men fejlvurdere en smule (blev også lidt utålmodig) og derfor endte den med at blive til hundestørrelse. 
Men nu fryser min hund ikke om ørene længere :D 

Lækre æblemuffins



Dette er de bedste æblemuffins jeg nogensinde har smagt :D


Til 30 små muffins skal du bruge: 

  • 250 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 4 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. salt 
  • 1 tsk stødt kanel 
  • 50 g smeltet smør
  • 2 dl mælk
  • 3 æg
  • 2 æbler 
Pynt: 
  • Kanelsukker
Skræl æblerne, befri dem for kernehuse og riv dem groft på et rivejern.
Bland først mel, sukker, bagepulver, kanel og salt sammen i en skål. 
Smelt smørret i en lille gryde og tilsæt mælk og æg til smørret. 
Bland det hele sammen. 

Fordel dejen i muffinforme og bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Derefter har du de lækreste og saftige æblemuffins MUMS :D

Opbevarings taske

En lille smart opbevarings taske 




Den er lille og fiks og kan ligge til pynt, når den ikke bruges. Man kan opbevare lige de ting man vil i den. fx blyanter, stikkepinde, syting osv. 

Du skal bruge: 
  • To stykker stof af skabelonen fra billedet 
  • Elastiktråd
  • Sytråd
  • En knap 
Du skal sy denne på symaskine. Først klipper du to ens stykker ud fra modellen på billedet nedenunder. 
Derefter zikzakker du hele vejen rundt i kanten af de to stykker stof. 
Nu skal du til at designe indersiden af din taske. Sy elastikstråden på der hvor du synes den skal være. Du kan evt. også lave en lomme eller andet, hvis du ønsker det. 
Når du har din inderside som du ønsker det, skal de to stykker stof syes sammen, således at ydersiden af stofferne ligger udad. 
Sy nu hele vejen rundt i kanten, men lad et lille stykke være åbent, så du kan vende den ud (lige som med et pudebetræk). 
Nu er den næsten færdig. Du mangler kun at sy din knap på og lave et knappehul (: 

Man kunne også lave den i halv størrelse og bruge den som pung eller kortholder. Det er op til dig (: 




Sættekasse

Hjemmelavet sættekasse



Jeg har altid elsket sættekasser og endelig fandt jeg en, jeg kunne dekorere. Der er masser af muligheder, og jeg elsker alle de små ting, man kan sætte indeni. Lige nu bruger jeg den til at vise mine smykker frem på en sjov måde. 
Derudover har jeg lavet en lille skulptur til nogle af mine ringe og fået sat snore ind til mine øreringe (: 

Jeg har også selv limet forskelligt papir i hvert hul så det sætter mit eget præg.