28. oktober 2013

Fyldt kylling med bønne fritter

Jeg elsker kylling. Men kylling kan hurtigt blive tørt og kedeligt. Derfor eksperimentere jeg tit med at gøre kylling lidt mere spændende. Og kyllinger fyldt med alt mulig lækkert gør dem lidt mere interessante - så her er en model af fyldt kylling



  • 2 kyllingefiletter 
  • 2 tomater/ eller 2 spsk soltørret tomater 
  • 1 spsk pinjekerner 
  • feta efter ønske (skærefeta)
  • 2 flager skåret parmasanost 
  • lidt ekstra parmasanost til at drysse på toppen 
  • salt og peber 
  • 4 fed hvidløg 
  • 2 løg 
  • olivenolie 
  • chiliflager 
  • paprika. 
Flæk en lomme i kyllingefiletterne. Skær tomater i striver (hvis du bruger friske). Skær parmasanost og riv en smule. 
Put tomater, feta, parmasanost og pinjekerner ind i lommen på kyllingefiletterne og bind den sammen med madsnor, eller nogle tandstikker. 
Læg kyllingerne i et ovnfast fad og hæld olivenolie ud over - gerne så der er lidt at svømme i (du ved bunden dækket, ikke 1 cm agtig) Skær hvidløg og løg groft og læg ved kyllingerne. Krydre med salt, peber, chili og paprika og varm ved 200 grader i 25-30 minutter. 


Bønnefritter:
  • 1 håndfyld bønner pr person 
  • ½ spsk olivenolie pr person 
  • krydder med salt
Bland bønner og olie og krydder med salt. Det er vigtigt at det ikke sejler i olie, men bare er marineret i olie. Put ud på et fad/bageplade med bagepapir og bag i ovnen 30-40 minutter eller til de er sprøde, men hold øje så de ikke bliver sorte. 
De smager næsten ligesom pommesfritter, når du dypper dem i ketchup og hvidløgsmayo :D 



27. oktober 2013

Flødeboller





Jeg elsker flødeboller - specialt hjemmelavet flødeboller. Eller de dyre man kan købe i summerbird eller magasin. 
Derfor gav jeg mig i kast med at lave nogle selv. Det er første gang og jeg er næsten tilfreds. Jeg fik ikke guffen til at være helt så fast som jeg ville have den - for jeg havde ikke noget termometer til at måle sukkermassens temperatur. Men de smager fremragende - det mest udseendede der irriterer mig - de blev lidt flade i det. Men pyt - jeg må jeg bare prøve en anden gang igen. Opskriften er der i hvertfald. Med inspiration fra Mette Blomsterberg. 



Bundene: 
  • 350 g marcipan
  • 12 g flourmelis 
  • 65 g æggehvider (ca 2 bæger) 
Pisk flourmelis og æggehvider sammen og tilsæt æggemassen langsomt til marcipanen der er skåret/pillet i små stykker. Pisk med en elpisker eller gør det i køkkenmaskinen. 
Når massen er ensartet puttes den i en sprøjtepose eller plastiskpose med dit ønskede hul i diameter, jeg putter bare i plastikpose og klipper et hul på lidt under en cm. Sprøjt dem ud på en bageplade i ønskede str men ca 6-8 mm tykke. Bages ved 180 grader i 15-18 minutter - hold dog øje så de ikke bliver brændt på eller alt for brune. De skal være gyldene og sprøde. 
Det er vigtigt at afkøle kagerne helt før der kommes guf på - så vent evt en time med at gå i gang med guffen. 

Guffen: 
  • 200 g sukker
  • 100 g glukosesirup
  • 2/3 dl vand
  • 120 g æggehvider (ca. 3 bæger)
  • 2 spsk sukker
  • ½ vaniljestang - kornene
Put 200 g sukker, glukosesirup og vand i en gryde og lad det koge op. Det skal koge til det er 117 grader derfor skal du bruge et termometer. 

Pisk æggehvider og de 2 spsk sukker sammen så æggehviderne blive let luftige. 
Når sukkermassen har kogt til 117 grader PRÆCIS tilsættes den i en lind strøm under KONSTANT piskning af æggehviderne. Når hele sukkermassen er tilsat piskes videre ved max hastighed ret længe. Massen skal være helt stiv at toppe kan stå uden at vælte og skålen kan vendes på hovedet uden det falder ud. Dette kan med fordel laves i en køkkenmaskine, da du så har fri til andre gøremål. 

Derefter flækker du vaniljestangen og skiller kornene ad med lidt flourmelis og tilsætter guffen ved forsigtigt at vende det i. 
Nu kan du vælge at lave dem som alm flødeboller eller putte smag i. 

Jeg delte op i to og puttede 2 tsk frysetørret passionsfrugtpulver i det ene og 2 tsk frysetørret blåbærpulver i det andet. og vendte forsigtigt i. 

Put guffen i en sprøjtepose med ca 8 mm hul og sprøjt ud på de kolde bunde i finde toppe. 

Chokoladen: 
Du kan vælge bare at smelte chokolade, som du plejer men hvis du temperere dem bliver de pænere og får et mere sprødt knæk.

  • 500 g chokolade
  • 75 g kakaosmør
Smelt lidt over halvdelen af chokoladen og alt kakaosmørret i et vand bad og hak resten af chokoladen fint. 

Når chokoladen er helt smeltet tilsættes den halvdelen af den smeltede chokolade til det hakkede chokolade og man rører rundt og venter tålmodigt til det smelter - tilsæt efter noget tid (når det virker koldt) resten af den smeltet chokolade (som har stået i det varme vandbad og holdt varmen) således det hele smeltes regelmæssigt. 

Dyb så flødebollerne i chokoladen og pynt med ønskede pynt - frysetørret figen brugte jeg. 
Giv chokoladen et chok i fryseren eller køleskab.

Og wupti (eller det jo egentlig en lang proces :) så har man lækre flødeboller til gæsterne (: 

22. oktober 2013

Tortillapizza






Min første tanke var at det skulle blive til pizza - du ved hård bund som en pizza. Det blev det ikke... Men så puttede jeg bare lidt salat og dressing i og så blev det en tortillapizza. 

Tortillaerne er smurt med pesto på den ene og tomatsovs på den anden. Derud over tømte jeg egentlig bare køleskabet for hvad jeg havde - rød peber, feta, mozzarella, røget laks, tomater. 

Der efter varmede jeg den i ovnen 15 minutter. (Jeg tænker at hvis man vil have den sprød som rigtig pizza skal den varmes noget længere - hold evt. øje med den til den er som du vil have den) 
Der efter puttede jeg salatblanding og cremefraichedressing i og rullede den sammen til en tortilla. Mums det smagte himmelsk og så er det nemt og hurtigt til de travle aftner, hvor man kommer hjem kl. 20 fra studiet :D