16. januar 2012

Konge Kanelsnegle


 - med marcipan :D



Denne portion snegle smager formidabelt, marcipanen gør at den bliver mindre snasket. Den er nem at lave.

Til ca. 20 kanelsnegle skal du bruge:
  • 80 g smør
  • 250 g hvedemel
  • 1 dl sødmælk
  • 20 g gær
  • 1 æg
  • 25 g sukker
  • Lidt salt
  • Kornene fra en ½ vanilje stang

Smørret og melet blandes godt sammen til en smuldremasse. Varm mælken til den er ca. 37 grader og opløs gæren deri.
Pisk æg, sukker, salt og vaniljekornene i en skål. Bland mælken i, og put til sidst det hele ned til melet. Ælt det godt til den er jævn og glat, der skal evt. bruges mere mel.
Lad dejen stå og hæve til den er dobbelt størrelse, ca. 60 minutter.

Ingredienser til fyldet:
  • 100 g smør
  • 60 g marcipan
  • 75 g sukker
  • 1 spsk kanel


  • Æg til pensling
  • Lidt sukker til pynt inden de skal bages
  • Flormelis til glassur

Smør, marcipan, sukker og kanel æltes sammen i en skål med klør fem, til det hele er æltet sammen.
Når dejen har hævet i en lille time, rulles den ud i et rektangel. Rulles gerne tyndt, da de hæver igen i ovnen. 
Smør kanelmassen fint ud på den udrullede dej, men lad gerne lidt være usmurt i toppen hvor man lukker den sammen. Rul den samme til en lang pølse. Skær sneglene ud, pensel med æg og drys lidt sukker på. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.

Lad dem køle af og pynt med glassur af forskellige farver eller hvad du ellers lyster. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar