30. september 2012

Muffins med flødebolletopping


Hvad er bedre end muffin og flødebolle? Nemlig en cupcakeflødebolle. 
De bliver rigtig lækre og kan holde sig et par dage i en lufttæt beholder.

Bananmuffins
Til 18 små eller 10 store 
 - 2 æg 
 - 150 g sukker 
 - 2 tsk vaniljesukker 
 - 200 g hvedemel 
 - 2 tsk bagepulver 
 - 2 tsk kanel 
 - 2 modne bananer (moset) 
 - 100 g smør (smeltet eller becel) 
 - 100 g hakket mørk chokolade 

Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt. 
Bland hvedemel, bagepulver og kanel sammen. 
Held bananer, smør og melblandingen i æggemassen og vend det roligt i. 
Vend til sidst chokoladen i og fyld i muffinsforme. 

Bag i 15 minutter ved 200 grader. 

Flødebolletopping
 - 3 æggehvider 
 - 3 dl sukker 
 - 2 tsk vaniljesukker 
 - Kvalitets chokolade (70%)

Bland æggehvider og sukker sammen i en skål der kan tåle at komme over et varmt vandbad. Når sukkeret og æggehviderne er blandet godt sammen stilles skålen over vandbadet i ca. 10 mens man rører rundt med hånden indtil sukkeret er smeltet. 
Tag skålen af og hæld evt blandingen over i en kold skål og begynd at piske med en elpisker, indtil det er blevet til marengs, og man kan vende skålen på hovedet uden det falder ud. 
Kagerne skal være HELT kolde før man putter marengs på. Lav evt. kagerne dagen i forvejen. 
Fordel marengsen på kagerne og stil dem i køleskabet i en halv time. 
I mens smeltes chokoladen over et vandbad. Dyp derefter toppen af muffinene i chokolade og lad dem størkne i køleskabet i minimum 30 minutter før de er klar til at blive spist. 

VELBEKOMME (: 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar