12. marts 2013

Spicy æggekage


Jeg skulle have æggekage i dag da min kæreste ikke var hjemme. 
Normalt er jeg ikke fan af æggekage, men jeg tænkte jeg kan lave min egen version og så give den lidt mere smag, for æg smager generelt ikke af særlig meget. Derfor CHILI :D yay. 
Den blev overraskende god, altså virkelig god, og kan stærk anbefales. 
Bare brug nogle grønsagsrester fra dagen før og så har du en lækker æggekage. 

Jeg spise mit "Flad mave brød" til, som jeg har fundet på iForm.dk. Jeg var lidt skæptisk overfor det her brød, det er kun lavet af korn, nødder og æg. Så det er næsten ligesom knækbrød. Det smager sååå godt, og mætter meget bedre end almindelig rugbrød. 


Men her kommer opskriften på min over lækre spicy æggekage. 


Til 2 personer (jeg er nu kun en, men der er halvdelen til overs og lige til at putte i madpakken, mums :D) 


- 6 æg 

- 1/5 af et broccoli (ca. var resterne fra maden i går) 
- 1/5 af et blomkål (-||-) 
- 3 spiseskefulde rejer 
- 1 forårsløg
- 1 rødløg 
- 2 fed hvidløg 
- 1/2 frisk chili 
- 3-4 skiver serano skinke eller parmaskinke 
- salt, peber og frisk persille/purløg (hvad du nu har) 

Tilbehør: rugbrød/ flad mave brød, lidt rucola og friske tomater. 


Varm noget olivenolie på en pande og skær hvidløg og rødløg pænt. Steg dem i olien og tilsæt broccoli, blomkål, forårsløg, rejer og fint skåret chili. 

Lad det stege i en 5 minutters tid, imens du slår æggene ud i en skål og pisker dem sammen med lidt salt og peber. 
Tilsæt æggemassen til panden og fordel det lidt rundt, der hvor der er huller. 
Fordel herefter skinken på toppen af massen.
Lad æggekagen stå ved middel varme indtil alt æggemassen er stiv. (ca. 10-15 minutter). Efter 5 minutter tilsætter du lidt salt, og peber og nogle friske krydderurter, som bare ligger på toppen af kagen. 

Således er der serveret nemt og yderst lækkert aftensmad. 

VELBEKOMME 



1 kommentar:

  1. Kommer man urterne i kagen samt rød peberfrugt uden rejer, er det også lækkert ! :D

    SvarSlet